Har du bygget en ny træterrasse og funderer nu på, hvornår du kan oliere den? Vi får ofte spørgsmålet om, hvornår man skal oliere sin nye træterrasse. Svaret er helt enkelt; så snart træet er tørt. At oliere en terrasse som ikke er tør nok, kan sammenlignes med at smørre din hud ind i solcreme mens din hud er våd efter et dyp. Cremen trænger ikke ind i huden og giver heller ikke nogen beskyttelse. Nyt imprægneret materiale skal tørre i 2-4 uger afhængig af vejret. Tænk også på at om foråret og efteråret, når nætterne bliver kolde, så tørrer træet langsommere. Følg vejrudsigten uanset hvilken tid på året det er. Så har du fuld kontrol!
Er din terrasse lavet af trykimprægneret træ, så kan du ikke vide hvor tørt det faktisk er. Det afhænger af hvor længe materialet har ligget på lager i butikken. Det træ der kommer direkte fra fabrik, vil altid være fugtigt et stykke tid. Du behøver dog ikke vente en hel sæson med at oliere. Læs i vores trin-for-trin guide hvordan du olierer terrassen på den bedste måde.