Nordsjö Visualiser

Visualiser farven med det samme på væggen
Se

Lav et helt nyt look med malet IKEA møbler

At gå i gang med at sætte et værelse i stand, betyder ikke nødvendigvis at man skal smide alt det gamle ud og købe nyt. Du kan skabe et nyt og moderne udtryk ved at male dine gamle møbler.

Når du først er i gang med at male væggene i et rum, kan udtrykket løftes endnu et niveau, ved at give dine møbler lidt nyt liv også. De fleste møbler kan males, også selvom de har en glat overflade, som f.eks. mange IKEA møbler har.

Katrine er indretningsblogger og har bloggen www.hvitelinjer.no og Instagramkontoerne @hvitelinjer og @white.interior, som til sammen har over 600.000 følgere. Hun har sammen med 8 andre nordiske indretningsbloggere været med til at udvælge sin signaturfarve til Nordsjös nye farvekollektion Nordic Colours 2018.

Farven hun valgte, fik navnet Lion Heart, en varm gul farve som både giver energi og er lun. Som en kontrastfarve til den gule har Katrine fundet en mørk, klar gråfarve, som har fået navnet Dragon Heart. Farverne har Katrine brugt til at sætte sin søn Sanders værelse i stand og hun har ikke kun kastet sig over væggene.

Børneværelse og superhelte

- Først malede jeg væggene i rummet med begge min valgte farver. Jeg malede både hele og halve vægge, og brugte forskellige teknikker til at adskille farverne med. Og da jeg allerede var i gang med at male væggene, var det nemt at fortsætte med andre småprojekter, som at male hylder og en seng, og smådetaljer som f.eks. en billedramme. Jeg er ret begejstret for møbler son går ton-i-ton med farverne på væggen. Det behøves ikke være helt præcis den samme farvetone, men noget i samme boldgade. Det giver et flot helhedsindtryk til et rum, fortæller Katrine.

Et af møblerne på Sanders værelse, som har fået nyt liv er en kedelig hylde fra IKEA, som allerede var på værelset.

- Hylden er en helt almindelig firkantet hylde, med en hvid og glat overflade. Den malede jeg i min gule signaturfarve, ”Lion Heart”, og nu er det blevet et flot blikfang i værelset, fortæller Katrine.

At male møbler med en helt glat overflade kræver lidt forarbejde, men med de rigtige produkter er det slet ikke svært.

- Det er vigtigt at vaske grundigt inden du skal male, for at fjerne fedt og andet snavs, som kan give dårlig vedhæftning på underlaget. Min lokale farvehandler anbefalede mig at bruge Original Grundrens til afvaskningen. For at få malingen til at hæfte på den glatte overflade brugte jeg en grunder, Original Hæftegrund. Afslutningsvis malede jeg 2 gange med træværksmalingen Ambiance Superfinish.  Det er en stærk maling, som tåler meget slidtage, noget som jo ikke kan undgås i et børneværelse. Jeg har brugt samme maling på skabsdøre og køkkenlåget før, og jeg er overrasket over hvor godt malingen holder, fortæller Katrine.

HviteLinjer Lion Heart

Katrine og kæresten valgte selv at bygge en ny seng til sønnen, og malede den i samme gråtone som væggene bag.

- På sengen, som er lavet af træ, har jeg først malet en gang med ”Original Knast og Spærregrunder” før jeg malede to gange med maling i farven ”Dragon Stone”. Et par hylder på væggen fik også nye farver, henholdsvis gul og grå som væggene de hænger på. Netop for at få den fine ton-i-ton effekt jeg nævnte tidligere, fortæller hun.

Dermed er det jo egentligt bare fantasien og krativiteten som kan stoppe os fra at male og forny vores møbler. Det vigtigste er at huske forarbejdet, for gøres det ordentligt vil møblerne holde i mange år.


 

Nordic Colours 2018

Nordic Colours 2018 er en farvekollektion med 9 farver, skabt af 9 dygtige og kreative nordiske bloggere, som alle arbejder med indretning. Hver blogger har valgt sin signaturfarve, som de tror vil præge indretningen i 2018.

Farver indlæses...